Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang fra børnehave til skolestart

Overgang fra børnehave til skolestart.

I samarbejde med dagtilbudsledere er der udarbejdet en tids-og handleplan for samarbejdet om en tryg og god overgang fra børnehave til tidlig skolestart 1. april. 

Der er fokus på at give alle børn en god start og fokus på et forpligtende samarbejde med forældre om starten. Der er udarbejdet forskellige redskaber til at bygge bro mellem de to institutionstyper, her kan nævnes ”samtaleblomsten, huse”* som har til formål at få barnets stemme med i beskrivelse af sig selv.

I perioden inden skolestart er pædagoger fra skolestarten på besøg i de enkelte børnehaver. De er ligeledes sammen med børnene, når der er besøg af børnehaverne på skolen. Dette for at sikre en glidende overgang mellem børnehave og skole.

Hver børnehavegruppe har en fast tilknyttet pædagog fra skolestartsteamet, som følger børnene hele vejen til 0.klasse. 

Der samarbejdes med pædagogerne fra dagtilbud i perioden fra 1. april til 30. juni, hvor der er kendte voksne fra dagtilbud, som en del af normeringen i skolestarten. 

De pædagogiske aktiviteter er tilrettelagt med udgangspunkt i børnegruppernes behov og ønsker. Vi vægter legen og legens betydning for børnenes sociale og personlige udvikling, og det er en vigtig del af børnenes hverdag i skolestarten. Legen er blandt andet med til, at børnene udvikler gode og nye relationer og venskaber. Indholdet i de pædagogiske aktiviteter inspirerer og pirrer børnenes nysgerrighed, gør dem aktive og eksperimenterende, samt støtter dem i at indgå i mindre eller større fællesskaber på tværs af børnehavegrupperne. Aktiviteterne og legen foregår såvel ude som inde.

De tre grundlæggende ord i skolestarten er:

  • struktur
  • tydelighed
  • forudsigelighed

De tre ord danner rammen om en tryg skolestart med rutiner, gentagelser og forventninger til, hvad der skal arbejdes med, med hvem det skal foregå og hvordan det skal løses.