Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læse Tanter & Onkel

Frivillige læsetanter og læseonkler på BillundSkolen

 

Siden 2015 har frivillige læsetanter og læseonkler været tilknyttet BillundSkolen. Initiativet er etableret i et samarbejde mellem BillundSkolen og Ældre Sagen, lokalafdeling Billund.

 

Formålet er at skabe gode generationsmøder og relationer mellem børn og ældre. De frivillige giver eleverne mulighed for at opleve glæden ved at få læst højt og være med til at skabe hyggelige og betydningsfulde læsestunder for skolens yngste elever i 1., 2. og 3. klasse.

 

Som læsetante eller læseonkel bidrager man med sin tid og sine ressourcer og er samtidig med til at bygge bro mellem generationer. For mange frivillige er samværet med børnene både meningsfuldt, hyggeligt og givende.

 

Der læses i små grupper på 3 - 5 elever i cirka en time, én fast ugedag. Den frivillige er tilknyttet en fast klasse, og højtlæsningen foregår i undervisningstiden, men uden for klasselokalet - i et roligt stillerum.

 

Klasselæreren sammensætter grupperne, og gennem et rotationsprincip sikres det, at alle elever får mulighed for at deltage.

 

Et supplement til skolens hverdag

De frivillige læsetanter og læseonker er et supplement til skolens arbejde og erstatter ikke det pædagogiske personale. Frivillige deltager ikke i selve undervisningen, men bidrager med nærvær, højtlæsning og gode oplevelser omkring bøger og læsning. - Enkelte frivillige fungerer også som skolevenner i andre sammenhænge. Det sker altid efter aftale og i tæt dialog med lærerne.

 

Et samarbejde med værdi

Samarbejdet mellem Ældre Sagen og BillundSkolen har gennem årene skabt mange gode relationer mellem børnene, lærerne og de frivillige. Der er i øjeblikket 16 frivillige læsetanter og 1 læseonkel.

 

 

Kontakt

Ældre Sagen, lokalafdelingen Billund:

Kirsten Brøndsted, frivillig læsetante

 

BillundSkolen:

Kirsten Brandt, lærer

Dokumenter

Læsetante - eller onkelP.pdf

Shape Created with Sketch.