Mål for samspil mellem SFO´ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejde mellem skole og hjem.
Det pædagogiske grundlag i BillundSkolens SFO er kendetegnet ved det gode børneliv og tager afsæt i BillundSkolens værdier.
I skolens SFO arbejder pædagoger og pædagogmedhjælpere. Pædagoger i SFO indgår i et tæt samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere, for at sikre et optimalt læringsmiljø, udvikling og trivsel via fælles faglig pædagogisk mål. Alle pædagoger og medhjælpere er ligeværdige medlemmer i årgangsteamene.
Årgangsteamene tilrettelægger, gennemfører og evaluerer børnenes læring, deres faglige og sociale udvikling. Alle teammedlemmer er ansvarlige for at bidrage i skolehjemsamarbejdet og andre mødefora, hvor der samarbejdes med forældrene. Pædagogerne bidrager til udarbejdelse af elevplaner, hvor fokus er barnets alsidige, sociale og personlige udvikling.
Som sammenhæng og kontinuitet i børnenes læringsmiljø kan fremhæves skolens traditioner som fastelavnsfest og festival, hvor der tænkes i helheder mellem skole og SFO, om forberedelse og afvikling.
Hvad kendetegner det gode børneliv i SFO?
- At børnene føler tryghed i de rammer, de færdes i
- At børnene oplever at blive set, lyttet til og føler sig værdifulde
- At børnene kan vælge frit imellem aktiviteterne og opleve medbestemmelse
- Når der er plads, rum og tid til at udfolde og fordybe sig
- Når børnene har mulighed for at være skabende sammen med børn og voksne
- Når barnet oplever at kunne mere end i går
- At børnene oplever samvær med motiverede, engagerede, tydelige og nærværende voksne
- Når voksne er guidende, inspirerende og nysgerrige på barnets potentialer
- At børnene oplever gode relationer til andre børn
- At man som barn har mulighed for at lege med sine venner og udvikle venskaber
- At barnet får gode minder
BillundSkolens børnesyn
SFO-lokaler.
Skolens SFO-aktiviteter foregår i flere lokaler på skolen.
Engen ligger i gåafstand fra skolen, og der er et stisystem, hvor børnene trygt kan færdes til og fra.
SFO en rummer forskellige værksteder, køkken, puderum, lege- og hyggerum. I indretningen er der taget højde for, at lokalerne inspirerer børn og voksne til forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor der er mulighed for forskellige måder at være sammen på i større eller mindre fællesskaber, og hvor der er mulighed for at fordybe sig og være alene.
SFO en lokaler danner også rammen om anderledes arbejdsformer, i alternative uger og ved tidlig skolestar.
Skolens øvrige faglokaler benyttes i perioder, her kan nævnes madkundskab, makerspace og håndværk og design.
Udover de indendørs faciliteter har SFO også optimale vilkår for udendørs aktiviteter på skolens områder, hvor der er flere legepladser. Desuden benyttes Billund Idrætscenters haller og street banen flittigt.