Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bevægelse, krop og sundhed

Bevægelse, krop og sundhed

Krop og bevægelse er en vigtig del af børnenes udvikling og deres velbefindende.
Fysisk aktivitet fremmer børnenes motoriske udvikling, som har en betydende rolle for børnenes selvværd, velvære og ikke mindst identitet.

I vores pædagogiske arbejde bestræber vi os på at understøtte og udvikle børnenes forståelse af kroppens bevægelse. Derudover bestræber vi os også på at styrke og udvikle børnenes social læring, da vi mener, det også er en del af sundhed og trivsel. Vi ved at gennem fysiske aktiviteter kan der skabes nye relationer. Derudover lærer børnene at samarbejde, spille efter fælles regler og få muligheder for at styrke fællesskabet.

Bevægelse

Ca. én gang ugentligt tilbyder vi indendørs hal aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at spille fodbold, stikbold, bruge vores små sjove køretøjer, klatre i reb, sjippe eller lege tagfat.

Vi tilbyder løbende forskellige aktiviteter som ugens konkurrence, stopdans og diskofester. I begge afdelinger findes der puderum, hvor børnene kan lege lidt vildt eller bygge huler.

Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater, uden at de voksne blander sig.

 

”Nu behøver du ikke stå her mere, har du ikke noget andet at lave”?

Citat Victoria

Udeliv

I SFO´en tilbyder vi ude aktiviteter som f.eks. bål, snitteværksted, fodbold på streetbanen og fri leg på legepladsen, som bl.a. består af klatretårn, balancebane og sansegynger og en meget stor sandkasse.

Vi kan også gå en tur til hoppeborgen ved skolen eller på små gåture i nærområdet. Rundt om SFO er fine stier som børnene benytter til mooncar ræs eller cykelløb og bag SFO´en er der et lille vandløb som børnene elsker at udforske.

” Det er så dejligt at lege ude, der er plads til at råbe højt og lege hurtigt”.

Citat Jeppe

Eftermiddagsmad.

Vi sammensætter eftermiddagsmåltidet ud fra BillundSkolens kostpolitik se her. Det kan f.eks. være en bideboller med frugt eller grønt. Når børnene kommer fra skole, står vi klar til at servere maden. Måltidet foregår under hyggelige og rolige forhold. Ved særlige lejligheder kan der serveres lækkerier som f.eks. fastelavnsboller.

Faglig fordybelse og relations arbejde i understøttende undervisning.

BillundSkolens SFO er en stor og vigtig del af skolen som helhed. Det betyder, at der er et tæt samarbejde omkring børnenes udvikling og trivsel blandt pædagoger og lærere i indskolingen.

I SFO får børn mulighed for at vælge mellem forskellige pædagogiske aktiviteter, der understøtter deres læring, trivsel og sundhed.

                                  

SFO´en tilbyder tid og rum til fordybelse,

 hvor børn får kvalificeret voksenstøtte til at lære det,

der er nyt, udfordrende eller svært.

Mål

  • At der arbejdes med gennemgående og vedvarende relations dannelse.
  • At skabe de rette rammer til faglig fordybelse.

 

Tiltag

  • Vi har øget fokus på relations arbejdet fra understøttende undervisning til SFO og omvendt.
  • Aktiviteter der styrker børnenes selvtillid og selvværd.
  • Aktiviteter, som styrker børnenes fantasi, musiske og kreative kompetencer.
  • Aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at arbejde med forskellige former for gruppedeling.
  • Aktiviteter, der udvikler barnets begrebsapparat og generelle udvikling.
  • Samtaler, der understøtter barnets lyst til læring, målsamtaler, forberedende samtaler, så barnet er klar til næste dags undervisning.

 

På BillundSkolen er lektiehjælp en del af den understøttende undervisning UUV. Det vil sige, at det er en pædagogisk opgave at differentiere det faglige arbejde, så det kan løses i skoletiden. Hvis der opstår behov for ekstra støtte og hjælp til lektier, aftales dette med barnets kontaktvoksen og pædagog på årgangen.

”Jeg kan godt lide at vi kan male i krea og så lege med glimmer”

Astrid 1. d